POSTUROLOGI

-nøglen til de fleste kroniske smerter

Posturologien er hele fundamentet i mine behandlinger i klinikken og i min undervisning. Du kan sagtens smertelindre en klient med øreakupunktur eller andre behandlingsformer, men hvis du vil have et holdbart resultat, og behandle smerternes årsag, så de ikke vender tilbage, så er posturologien det eneste effektive værktøj jeg kender.


Posturologien er i sin natur uhyre simpel, men i praktikken lidt mere kompliceret at udføre. En ting er sikkert, den er grundlaget for al behandling i min klinik! Posturologien giver ekstraordinære resultater, hvilket giver dig som behandler troværdighed og et godt klientflow.

Posturologi

-grundkursus

På posturologikurset lærer du det teoretiske grundlag for posturologien.

Posturologien handler om, hvordan hjernen sammensætter de indtryk, den får om kroppens stilling. Særligt 3 områder påvirker vores balance, nemlig fødderne, øjnene og kæben. Hjernen kobler alle sanseindtrykkene sammen, og finder ud fra disse indtryk en måde at bære kroppen på, så sansningerne passer sammen.

Er der 'fejl' i sansningerne, kan dette resultere i skæv hoftestilling, uens skulderhøjde og alle følgerne af dette med smertepåvirkninger i bækken, ben, ryg, nakke, skuldre, arme og kranium.

Det er altså lige præcist her, vi vil finde langt de fleste årsager til vore klienters tilbagefald, og den grundlæggende årsag til klientens kroniske smerter!


Kurset fokuserer på at lære dig at diagnosticere posturologisk, og giver en indføring i at behandle klienten med indlægssåler, chip (NEUROSTAB), øreakupunktur og magneter, for derigennem at nå langt bedre og mere holdbare resultater med din manuelle behandling, hvad enten du er kraniosakral terapeut, massør, zoneterapeut, kiropraktor, akupunktør, fysioterapeut eller osteopat.


Der er mere teori end praktik på kurset, da det handler om at lære at gennemskue og analysere! Til gengæld vil du være i stand til at bringe klienten med kroniske smerter videre i sit forløb, og løse den gåde som andre behandlere ikke har været i stand til.


Grunden til at dette kaldes Posturologisk Grundkursus er, at selve de posturologiske korrektioner læres på øreakupunktur 2, 3 og 4 samt på Kraniosakralterapi for posturologiske ubalancer. Diagnosedelen læres altså på dette kursus, og behandlingen læres på de andre.


Kurset er et tværfagligt kursus for alle kropsterapeuter, fysioterapeuter, kiropraktorer, optikere, neurooptometrister og tandlæger/ tandteknikere. Der bliver på kurset demonstreret posturologisk udredning og behandling på flere af kursisterne.

Kort sagt et kursus for alle der ønsker holdbare resultater!


Forudsætninger: Alle kan deltage på kurset, det kræver ingen forudsætninger!

Varighed: Kurset varer 3 dage, svarende til 24 timers RAB point.

Pris: kr 5.550,-

Tidspunkt

Sted: Frederiksgade 79, 1 th, 8000 Aarhus C

MASTERCLASS

-kombinationen af det hele

Efter hvert posturologikursus afholder jeg en masterclass med posturologien i centrum. På sådan en dag vil du opleve mig behandle 4-5 klienter live. Ved alle klienter vil jeg gennemgå en grundig posturologisk udredning, og behandle posturologisk med kraniosakralterapi, auriculomedicin og/ eller posturologsike indlægssåler. Jeg vil gennemgå behandlingsforslag, og vi diskuterer i fællesskab hvilke behandlingsstrategier der kan overvejes. Det er en rigtig praktisk dag, hvor du vil se mange behandlingsformer blive flettet sammen og udført. Det er på disse dage, hvor du for alvor kan se, hvordan alle mine kurser kan bruges på kryds og tværs, for at klienten kan blive smertefri.

På masterclass er der osgå mulighed for at du selv kan medbringe en klient som du ikke kan komme videre med. Klienten vil blive udret og behandlet posturologisk foran klassen. Hvis du medbringer klient, skal dette aftales på forhånd.


Forudsætninger: Posturologisk grundkursus

Varighed: Kurset varer 1 dage, svarende til 8 timers RAB point.

Pris: kr 1.850,-

Tidspunkt

Sted: Frederiksgade 79, 1 th, 8000 Aarhus C

Kraniosakralterapi

-for posturologiske ubalancer

Kraniosakralterapi (KST) er en behandlingsform der er nært beslægtet med osteopatien og kiropraktikken. Den går i al sin enkelthed ud på, at bringe kraniet i balance ved at behandle hjernehinder og suturer (knoglesamlinger) i kraniet. Behandlingen er i og for sig enkel, men kræver et godt håndelag. Derfor strækker kurset sig over ti dage.

Følgende symptomer plejer at blive påvirkede af KST: Hovedpiner, nakkesmerter, svimmelhed, samsynsproblematikker, kæbeproblematikker, kæbespændinger, skævheder i rygsøjlen mm.


For dig som er manuel behandler vil KST kunne lette arbejdet med kæbesmerter samt nakke- og skuldersmerter meget, ligesom funktionelle scolioser og skæve spændinger langs rygsøjlen afbalanceres.

For dig som er myoreflexterapeut vil det især være markant hvor meget kæbespændinger løsnes ved KST, samt åbenlyst hvor vigtigt det er, at få centreret occipitalknoglen (nakkebenet) i forhold til atlas, idet atlas kun kan falde helt på plads, når kraniet er korrekt balanceret på den!

For dig som er posturolog vil du endelig kunne komme til at rette kæben manuelt ved posturologiske bidproblematikker, samt løsne fixpunktet (annulus of Zinn) for øjenmuskulaturen, så højre og venstre øje får samme muskeltonus.


Kurset forløber over 2x 4 dage med en supervisionsdag efter hvert modul. Der er ingen eksamen, kurset berettiger ikke til momsfritagelse eller RAB godkendelse, og det er ikke meritgivende hos andre der udbyder uddannelsesforløb i KST.


Modul 1,  30 maj til 2 juni 2024

Dette modul svarer til kvad andre kalder KST1. Her får du grundlæggende viden om anatomien og fysiologien i det kraniosakrale system. Du lærer ligeledes at udføre en 10 trins protokol der behandler det kraniosakrale systems væske- og hindesystem.


Supervision 1,  29 juni 2024

Supervision af første kursus. Spørgsmål og svar samt masser af praktik. Husk at KST i høj grad er et håndelagsfag!


Modul 2,  15 til 18 august 2024

Dette modul svarer til hvad andre kalder KST2 og KST3. Her arbejder vi udelukkende med kraniets ydre og indre suturer. På dette kursus har vi biomekanikken, myoreflexterapien og posturologien i fokus! Du lærer en 10 trins protokol, der afspænder hele kraniets suturelle system og rebalancerer kraniet på rygsøjlen.


Supervision 2,  7 september 2024

Supervision af modul 2. Spørgsmål og svar samt masser af praktik. Afslutning.


Det kræves at du efter første modul begynder at praktisere, og meget gerne når at udføre 10-20 behandlinger imellem modul 1 og 2, samt 10-20 behandlinger imellem modul 2 og supervision 2.


Forudsætninger: Ingen, men der vil være fokus på posturologi

Varighed: Kurset varer ialt 10 dage, svarende til 80 timers RAB point.

Pris: kr 18.500,-

Tidspunkt:

Sted: Frederiksgade 79, 1 th, 8000 Aarhus C

unsplash